Mus, der får transplanteret tarmbakterier fra overvægtige mennesker, har vist sig at tage mere på i vægt end mus, der har modtaget tarmbakterier fra normalvægtige, selvom musene får den samme diæt. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstitut bekræfter disse resultater i et forsøg på at finde årsagen bag denne sammenhæng.
Menneskers tarmbakterier er gentagne gange blevet sat i forbindelse med overvægt
I den nye undersøgelse har forskere fra DTU Fødevareinstitut overført bakteriekoncentrationer fra 32 børn og unge – hvoraf halvdelen var overvægtige, og den anden halvdel var normalvægtige – til nogle specifikt fremavlede mus, der ikke selv havde bakterier i deres tarmsystem.
Forskerne undersøgte derefter forskelle i vægtforøgelse og stofskifte hos musene og sammenlignede resultaterne med forskellene hos de børn, musene havde modtaget bakterierne fra.
Samme kostplan, forskellig vægtforøgelse
“Undersøgelsen, hvor vi har brugt tarmbakterier fra børn, bekræfter resultater fra tidligere studier af voksne, der har vist, at mus, podet med tarmbakterier fra overvægtige, tager mere på end mus, hvis tarmsystem er blevet podet med bakterier fra normalvægtige – til trods for at de følger den samme kostplan,” udtaler professor ved DTU Fødevareinstitut, Tine Rask Licht.
Den nye undersøgelse er baseret på et større antal deltagere end tidligere tilsvarende studier. Det har således været muligt at sammenligne hver mus med dens respektive “bakteriedonor” samt at udforske andre forskelle mellem donorerne, der eventuelt kunne overføres til musene.
Man har også studeret, hvordan den indbyrdes spredning af bakterierne mellem musene har påvirket deres fordøjelse/stofskifte.
Undersøgelsen er udformet anderledes end tidligere studier inden for feltet, og derfor har forskerne været i stand til at opnå en større viden omkring, hvordan tarmbakterier påvirker mus.
Bakteriesammensætning påvirker stofskiftet
I DTU Fødevareinstitutets undersøgelse har man observeret en større mængde ubrugt energi i afføringen fra de mus, der tog mindst på.
“Bakteriesammensætningen i tarmsystemet hos de mus, der har taget mindst på, har ikke været effektiv i omsætningen af kostfibrene i deres diæt, hvilket kan være med til at forklare vægtforskellen hos dyrene,” siger Tine Rask Licht.
Undersøgelsen viser også, at sammensætningen af tarmbakterier påvirker en række andre faktorer, der har indflydelse på musenes evne til at omsætte kulhydrater og fedt, hvilket har betydning for udviklingen af sygdomme som type 2 -diabetes (f.eks. niveauet af insulin og Triglycerider).
Det har dog ikke været muligt at konkludere, at bakteriesammensætningen fra overvægtige børn påvirker musene i en bestemt retning i forbindelse med risikoen for at udvikle f.eks. type 2 -diabetes.
Til gengæld viser undersøgelsen at spredningen fra mus til mus, der blandt andet sker i forbindelse med pasning og håndtering af dyrene, er tilstrækkelig til at påvirke målingerne – og det er en helt ny iagttagelse.
Når man skal analysere denne type undersøgelser, er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle bakterier fra mennesker er i stand til at fungere i musens tarmsystem.
“Det stor antal medvirkende ’bakteriedonorer’ i vores undersøgelse har givet os en unik indsigt i, hvilke menneskelige bakterier der etablerer sig i musens fordøjelsessystem, og hvilke der ikke gør. Denne indsigt er vigtig for den fremtidige forskning indenfor feltet,” forklarer Tine Rask Licht.
Kilde:
Materialet er stillet til rådighed af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bemærk: Indholdet kan redigeres i forhold til længde og stil.