kosttilskud.dk

 

Symptomer på lavt testosteron niveau


Testosteron er det dominerende mandlige kønshormon, som produceres i testiklerne. Testosterons primære funktion er at bidrage til produktionen af sæd, krops- og ansigtsbehåring, samt opbygning af muskler og vedholde en sund libido.

Testosteron niveau

Niveauet af testosteron, der bliver udskilt fra testiklerne, er reguleret af en kirtel i hjernen kaldet hypofysen. 

>hypofysen styrer dit testosteron niveau

Et sundt niveau af testosteron kan sagtens påvirkes og reduceres, hvis kroppen pådrager sig skader, ved brug af steroider og ved almindelig ældning. Et normalt testosteronniveau for danske mænd ligger mellem 10 og 30 nmol/L blod. Det vil sige at en mand med et tårnhøjt testosteronniveau faktisk kan have 3 gange så meget testosteron i kroppen, som mændene med det lavest testosteron niveau. I begge tilfælde vil mængden af testosteron blive karakteriseret som normal af den danske lægestand.

I de seneste år, er der dog kommet mere fokus på de negative konsekvenser af at have for lavt testosteronniveau. Her kan ubehag og fysisk konsekvenser opstå, når man ligger i den lave ende af normalværdiområdet. 

testosteron niveau efter alder

Derfor er den utrolig godt, hvis man på forhånd er bekendt med hvilke symptomer, der indikerer et for lavt testosteronniveau, så man kan tage de nødvendige tiltag for at afhjælpe problemet.
Er du i tvivl, bør du altid søge læge. 

De mest almindelige symptomer på lavt testosteron niveau er:

  1.  Ændring i libido

Det første tegn, som de fleste mænd typisk støder på, er ændring i deres libido – altså sexlyst. De mister simpelthen lysten til sex og dette er et af de tydeligere tegn på hypogonadisme (nedsat produktion af testosteron).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre årsager til nedsat sexlyst, som fx. stress, søvnmangel, fejlernærning eller knas i parforholdet. Nedsat libido som et symptom på lavt testosteronniveau opdager man eksempelvis hvis man som mand oplever færere morgenerektioner, ændret lyst til masturbation eller generelt nedsat sexlyst. 

  1.  Dårlig sædproduktion / sædkvalitet

Som tidligere nævnt, bliver testosteron produceret i testiklerne og et af testosterons primære funktioner er, at medvirke til sædproduktionen. Dette giver næsten sig selv – et lavere testosteron niveau – giver mindre sædproduktion. Bliver dette ikke behandlet, vil det medføre målbare nedsat sædkvalitet, og i værste tilfælde sterilitet.

En lille sidebemærkning: Siden 1920’erne er danske mands sædkvalitet faldet til 1/4-del.
Det vil sige, at på små 100 år er mængden af sædceller per ml sæd faldet fra i snit 120 millioner til blot 30 millioner.
Et sædtal på under 15 millioner per ml er af WHO angivet som nedsat sædkvalitet, men allerede ved 20 millioner sædceller eller under, kan det være meget svært at gøre en kvinde gravid uden hjælp. 

  1.  Impotens (Erektil Dysfunktion)

Et andet symptom på lav testosteron, kan være impotens. Impotens betyder, at man ikke har evnen til at opnå eller opretholde rejsning, som gør det muligt at have samleje. I dette tilfælde skal man være OBS på, når man tager ordineret medicin mod impotens, at det er ikke altid det rette/ønskede udfald man får.
I stedet er det vigtigt, at man i første omgang bliver behandlet for lavt testosteron niveau først. Der findes mange grader af impotens, og som oftest opleves det til en start, som problemer med at opretholde rejsning, eller at få fuld erektion. Siden hen kan det udvikle sig til at manden slet ikke kan få erektion.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at psyken spiller meget kraftigt ind i tilfælde af impotens. Og sammen med et lavt testosteronniveau, kan det medvirke til en negativ spiral for manden, der har meget store konsekvenser for hans sociale og psykiske velbefindende. 

nedsat libido og impotens

  1.  De famøse ”Mande-Patter”

Større bryster hos mænd, er typisk forbundet med tilstanden gynækomasti (mandlig brystudvikling). Denne særlige tilstand opstår ofte når mænd lider af lavt testosteronniveau og derved resulterer det i produktionen af større bryster, som afledt effekt af at lavt testosteronniveau oftest medfører en øgning i mængden af østrogen (kvindeligt kønshormon).

Der er flere og ret komplekse forklaringer på dette fænomen, men en af dem er blandt andet, at et lavt testosteronniveau, betyder en øget mængde kropsfedt. I fedtet sidder de enzymer, der omdanner mandligt kønshormon til østrogen. 

gynocomastia - mandepatter
Gynocomastia også kaldet “bitchtits” eller “mandepatter”, kan heldigvis let opereres til et pænt resultat. Her ses før og efter billede.
  1. Manglende krops og ansigtsbehåring

Det er en naturlig ting, at mænd har mere ansigts og krops hår end kvinder, hvilket skyldes den større mængde af testosteron i kroppen. Endvidere er der nogle genetiske forskelle, som ikke er relateret til testosteronniveau, men på grund af oprindelse. Oftest er mørkhårede mere behårede en lyshårede, men dette fænomen knytter sig ikke til testosteron.
Et af de første tegn på et lavt testosteronniveau er manglende kropsbehåring og svag eller udeblikkende skægvækst. Drenge i teenagealderen, som går gennem puberteten og som oplever lavt testosteron niveau, har ofte ikke så meget ansigts og krops hår. 

6. Nedsat muskel definition


Som vi nævnte i indledningen, har testosteron en funktion i forhold til opbygning af musklerne. Er niveauet for lavt, så er muskel fremtoningen heller ikke derefter og selv ved solid kost og korrekt og hård træning kan manden have svært ved at opbygge muskler. Han kan i stedet opleve at han har svært ved at restituere, og vil i modsætning til mænd med naturligt testosteronniveau føle udbrændhed, og rammes let af overtræningssymptomer efter meget hård træning. 

7. Små testikler

Hypogonadisme forårsager mange gange, at mandens testikler skrumper. Mandens testikler består af de sertoliske og leydiske celler, der hver især stimuleres af FSH og LH fra hypofysen.
Hypogonadisme medfører nedsat produktion af FSH og LH, som gør, at disse celler bliver understimuleret og herefter atroferer (svinder hen). Dette medfører at testiklerne skrumper. Det er også her, at drenge i teenagealderen kan opleve reduceret vækst i deres testikler og penis.

normal testikelstørrelse
Normale testikler er i gennemsnit 4 cm på den lange led.
  1.  Osteoporose.

Ligesom det kan have effekt på muskel fremtoningen, så kan et lavt niveau af testosteron også have en negativ effekt på knoglerne, nemlig osteoporose. Symptomerne på osteoporose kan være frakturer/brud på knoglerne, her er det typisk hofterne og rygsøjlen, der er mest udsat.

Hvis du oplever en kombination eller flere af ovenstående tilfælde, er chancen for du at har lavt testosteron niveau meget stor!
Men før du giver dig i kast med alle mulige typer behandlinger, bør du undersøge og forsøge at ændre dit testosteron niveau på naturlig vis. Der findes flere forskellige måder dette kan gøres på uden en medicinsk behandling. 
Du kan læse mere om testosteron behandling på egen hånd i en anden artikel HER.

Behandlingsmuligheder for for lavt testosteron niveau

I Danmark har der over årene været en hel del forskellige type behandlingsmuligheder i form af flere injicerbare testosteron varianter såsom:

  • plastre
  • cremer
  • geler
  • piller

I dag bliver der næsten kun ordineret 2 typer af testosteron til testosteron substitution. 

Den ene er testosteron gel. Dette er små tuber  – en til hver dag, som tømmes og påsmøres på overarmen, låret eller lignende steder. Denne gel indeholder så 50 mg testosteron, som optages gennem huden. 50 mg er meget sammenlignet med hvad kroppen normalt producerer af testosteron, men her kommer en faktor kaldet bio-tilgængelighed ind i spillet. Det vil sige, at kun en meget lille del (under 20 %) af testosteronen optages igennem huden. 

testosteron gel - Testogel®
testosteron gel – Testogel®

Den anden type er det injicerbare testosteron Nibedo. Nibedo er en brand af testosteron, med en særligt lang halveringstid. Her får man 1000 mg Nebido hver 8-12 uge, svarende til ca. 660 mg ren testosteron. Nebio er utroligt smart for det offentlige, da det kræver få årlige konsultationer, men meget tyder på, at det lange anbefale interval mellem injektionerne, er sat for optimistisk, da mange rapporterer et total fald i maskulinitet og libido 7-8 uger efter indsprøjtningen. Endvidere er Nebido et meget dyrt produkt, der koster godt 1.100 kroner per ampul. 
nibedo injekcerbar testosteron depot