Hvad er kærlighed?
Advarsel: Denne artikel vil kunne ændre dit syn på livet til et mindre romantisk positivt billede af livet og din gængse opfattelse af parforhold. Læs ikke denne artikel hvis du ønsker at være lykkeligt uvidende om hvad kærlighed i virkeligheden er!
Du sidder netop nu og læser denne artikel udelukkende grundet 1 faktum. Du er produktet af flere hundrede millioner af års evolution af små mekanismer uden cellekerne, til komplekse flercellede organismer og naturlig selektion frem til den race du tilhører idag. Du er resultatet af en indgroet / indprogrammeret rutine om man vil, til at videreføre gener. En mekanisme/drift, der gør sig gældende hos alle levende væsener. Havde dine forfædre ikke driften til formering, så fik de ingen efterkommere, og derfor er jorden idag kun beboet af individer hvis forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre havde en formeringstrang, og en evne til at sikre afkommets overlevelse.
Denne drift er i vesten kendt som kærlighed og seksualdrift.
Zoomer vi ud, og kigger på “kærlighed” i dyreriget, så ved man at kun ca. 3 % af alle pattedyr føler “kærlighed”. Der er en tendens til, at des færre afkom en dyreart får, des højere er følelsen af kærlighed.
Kærlighed et par imellem er med til at sikre barnets opvækst. Evolutionsmæssigt set, så var overlevelsesraten størst blandt de forældre, som blev sammen indtil menneskebørnene kunne stå på egne ben. Moderen til at klare de hjemlige sysler, tilberedelse af mad, fremstilling af klæder, børnepasning m.m. og faderen som beskytter og skaffedyr. To roller der gensidigt var afhængige af hinanden for at begge parter kunne overleve.
Selv i dag er der evidens for, at børn der vokser op i den klassiske kernefamilie, på langt sigt, trives bedre end børn af skilsmisseforældre. Heldigvis “dør” skilsmissebørn ikke idag, men for kun 100 og selvfølgelig 1000 år siden, var børnene livsnødvendigt afhængige af at have en mor og far, der blev sammen for at sikre barnets overlevelse. Kun gennem barnets overlevelse, sikret af forældrenes kærlighed, kunne forældrene sikre sig grundlaget for at deres gener blev ført videre til fremtidige generationer.
Kærlighed er den drift, der gør at to mennesker finder sammen og bliver sammen. Kærlighed medfører til en hvis udstrækning også monogami, hvilket beskytter mod seksuelt overførte sygdomme, som i sidste instans kan nedsætte fertiliteten, og dermed chancen for reproduktion. Endvidere ved man at seksuelt overførte sygdomme under graviditet øger chancen for abort!
Kærlighed er noget i hjernen!
De to primære mekanismer i kærlighed er parbinding og seksuel tiltrækning.
Mennesket er en avanceret maskine. De fleste individer bryder sig ikke om denne kyniske, naturvidenskabelige betragtning, men ikke desto mindre er vi et intet mindre end fantastisk produkt af evolutionen. Et avanceret nervesystem med en højtudviklet hjerne, udrustet med et endoskellet og muskelsystem og omsluttet af et stort organ, bedre kendt som huden. Vi, du og alle andre mennesker kan groft sagt sammenlignes med en avanceret maskine, med en meget kraftig supercomputer, men hvor supercomputeren regner binært med 0 og 1 taller, så beregner vi på et anderledes kemisk niveau, som forkerne endnu ikke har kortlagt.
En ting ved vi dog. Det er ikke uden grund at man snakker om “følelsernes kemi“.
Til stort set en hvilken som helst “følelse” du måtte gå inden i, er der tilknyttet forskellige neurotransmittere. Små kemiske stoffer, der bestemmer hvordan DU føler det inden i. Disse neurotransmittere er stort set kortlagt, og ligeledes er deres funktion i vid udstrækning.
Kærlighed er styret af neurotransmittere og andre hormoner.
I flæng vil jeg nævne: NGF (neuro-growth-faktor), testosteron, østrogen, dopamin, noradrenalin, phenylethylamine, serotonin, oxytocin og ikke mindst vasopressin. Disse hormoner og neurotransmittere, er nogle af de primære signalstoffer, når det kommer til kærlighed, tiltrækning og parbinding.
Jeg vil kort prøve at skitsere og gennemgå de enkelte hormoners samspil.
I forbindelse med forelskelse og tiltrækning er det dopamin, noradrenalin og phenylethylamine, der er de hovedansvarlige for hjertebanken, svedige hænder og den virkelige “total forelsket” følelse, der opstår lige i starten af et forhold.
Testosteron, østrogen og dopamin har den primære rolle i den seksuelle tiltrækning – og trangen til at dyrke sex.
Oxytocin og vasopressin er de hormoner der står for parbindingen på langt sigt. Oxytocin er hormonet, der gør at et individ føler sig knyttet til et andet. Oxytocin er særligt spændende da det udløses gennem kram, kys og med maksimal udskillelse ved orgasme – specielt hos kvinden. Derfor ser man også en tendens til at kvinder bliver mere forelskede og føler sig mere knyttet til mænd, der er i stand til at give dem orgasme – des mere des bedre.
Endvidere frigives oxytocin ved kvinden under fødsel når fosteret passerer gennem livmoderhals og skede, samt når barnet bliver ammet og sutter på kvindens brystvorter. Denne udskillelse af oxytocin er særlig vigtig for at kvinden kan føle sig knyttet til sit barn, og er også en af de bagvedliggende årsager til, at jordmødre og læger insisterer på at kvinder både skal føde og amme deres børn. Af samme grund kan man gisne om eller deducere at det måske er en af de bagvedliggende årsager til at kvinder, der føder ved kejsersnit og ikke ammer deres børn, i højere grad rammes af fødselsdepression, og har tilknytningsforstyrrelser i forhold til deres barn.
Man mener at oxytocin og vasopressin ophæver effekten af dopamin og noradrenalin, og dette forklarer hvorfor den “akutte forelskelsesfase” aftager, efterhånden som de tætte langvarige bånd et par imellem bliver stærkere og stærkere.
Under den “akutte forelskelse” falder serotoniniveauet og der opstår “forgabelse” eller besættelse af individet, som man er forelsket i. Et studie på 20 nyforelskede par, viste at disse forelskede individer havde samme lave serotoninniveau, som man ser hos mennesker der lider af OCD (obsessive compulsive disorder) – En psykisk sygdom der medfører tvangshandlinger og besættelse. Deraf kan man også trække lighederne mellem den nyforelskedes adfærd og fastlåste tankemønstre, og personer, der lider af OCD.
Antidepressiv og forelskelse:
SSRI (serotonin selective reuptake inhibitors) – det mest udbredte antidepressiv, er kendt for at sabbotere forelskelse. Personer der får SSRI har et unaturligt stabiliseret leje af serotonin, og har derfor svært ved at få samme følelsesmæssige udsving, som almindelige ikke medicinerede mennesker. Den akutte forelskelsesfase er som før nævnt, karakteriseret ved lavt serotoninniveau for at “besættelsen” kan opstå, og dette er ikke i samme grad muligt på antidepressiv medicin. Der er flere gange rapporteret om medicinerede individer, der oplever nyforelskelse i deres partner, efter ophør med SSRI eller anden type antidepressiv medicin.
Hvem bliver vi forelskede i?
Nogle teorier går på, at vi bliver forelskede i personer, der besidder karaktertræk vi kan genkende fra vores forældre.
I et studie ville en forskergruppe undersøge hvem vi bliver forelskede i. Her tog man billede af forsøgspersonerne og “morphede” – lavede billederne om via manipulation, til billeder af det samme individ men med modsatte køn. Forsøgspersonerne blev herefter vist en masse billeder, og utroligt nok, så var der en stærk tendens til at de følte sig mest tiltrukket af de billeder, der lignede dem selv men med modsatte køn.
I et andet studie fik forskere en gruppe kvinder til at lugte til svedige t-shirts fra mænd. De fik på intet tidspunkt mændene af se, men skulle udelukkende fortælle hvilken mand, de troede de ville føle sig mest tiltrukket af, ud fra lugten på hans t-shirt. Konklusionen blev at kvinderne gennemsnitligt var mest tiltrukket af mænd med den genpulje og immunsystem, der lå fjernest fra deres eget. Det forklarer også hvorfor at kvinder i norden oftest foretrækker mænd, med mørkt hår og brune øjne, og hvorfor lyshårde mænd med blå øjne går som varmt brød i syden og østen!
Hvordan bliver man så forelsket?
En forsker satte sig for at prøve at finde ud af om man kunne gøre mennesker forelskede under kontrollerede forhold.
- Han satte mænd og kvinder sammen parvis. Mennesker der var fuldkommen fremmede for hinanden.
- De fik så på to mands hånd 30 minutter til at fortælle hinanden de mest intime detaljer om deres liv og deres livshistorie generelt
- Slutteligt skulle de kigge hinanden dybt i øjnene i 4 minutter uden at de måtte sige noget.
En stor andel af forsøgspersonerne blev forelskede i hinanden, og 2 par endte med at blive gift efter forsøget!
Slutteligt
Du har nu fået en af de knapt så metafysiske forklaringer på hvad “sommerfugle i maven” , forelskelsesfølelse og kærlighed er. Det kan desværre have den effekt for nogen, at det “afromantiserer” de romantiske, svævende forestillinger om kærlighed, når tingene pludselig bliver reduceret til hjernekemi og genetik. Tag det for hvad det er. Livet er langt mere kompliceret end neurotransmittere og darwinisme, og hvad end du er bevidst om de bagvedliggende mekanismer eller ej, så kan du trøste dig med, at du alligevel stadig er i dine dyriske følelsers vold!
Kilder:
oxytocin.org/oxytoc/love-science.html
asdn.net/asdn/chemistry/chemistry_of_love.shtml
howstuffworks.com/love6.htm