kosttilskud.dk

 

Fedtforbrændende mad


Nogle er velsignet med et højt stofskifte fra naturens side. De har let ved at spise (næsten alt) uden det sætter sig på sidebenene. Så heldige er vi desværre ikke alle sammen.
Forskning omkring mad der sætter forbrændingen op er meget oppe i tiden. Der findes ingen garantier på dette område, men danske eksperter og udenlandsk forskning er ivrige i deres efterforskning om der findes fedtforbrændende mad og mad der slanker.

kosttilskud.dk har vi prøvet at skabe et overblik over hvilke madvarer, der er tale om, samt fundet 10 fødevarer du måske ikke vidste, har en fedtforbrændende effekt!

Fedtforbrændende fødevarer

Mad, der øger forbrændingen er et ikke et ukendt fænomen for ernæringskonsulent Per Brændgaard Mikkelsen –  manden bag: “Små skridt”-konceptet. Per Brændgaard har derudover deltaget i et forskningsprojekt vedrørende stofskifte og fødevarer.
Anita Belza, adjunkt og ph.d. ved Insitut for Human Ernæring ved Københavns Universitet mener også ,at ændringer i kosten kan øge forbrændingen og føre til vægttab. Ifølge Anita Belza sættes forbrændingen op ved indtag af mad med et højt indhold af proteiner – behovet for store portioner mindskes og mætheden varer i længere tid. For at sætte forbrændingen endnu mere i vejret anbefaler hun, at man kombinerer den proteinrige kost med grøn te, kaffe og stærkt krydrede retter.
Ifølge Per Brændgaard Mikkelsen er disse madvarer dog ikke nok i sig selv – 60 minutters moderat motion (de små ting i hverdagen) vil sætte forbrænding højt nok op til at vægttab mærkes. Ud over at du kan spise mere fedtforbrændende mad, så er det også en god ide at kende dit daglige energiforbrug og du kan på denne side beregne energibehov.

10 ting du måske ikke vidste er fedtforbrændende:

  1. Kokosnøddeolie
  2. Grøn the
  3. Eddike
  4. Kaffe
  5. Rosenkål
  6. Kanel
  7. Rødvin
  8. Chiaffrø
  9. Avokado
  10. Peanutbutter

Læs en detaljeret beskrivelse om hver enkelt fedtforbrændende mad længere nede i artiklen. Her kan du læse hvad det er, der gør, at netop disse 10 ting sætter gang i din forbrænding.
chili

Mad med en mættende effekt

Både danske og udenlandske firmaer kæmper om at være de bedste til at finde et middel, som sætter en stopper for den nu udbredte fedmeepidemi. Et sådan mirakelmiddel vil sandsynligvis skabe profit og anseelse. Danske Danisco har blandt andet testet en yoghurt med ekstra kulhydrater. Denne yoghurt skulle eftersigende løfte folks mæthedsfornemmelse – en hjælpende hånd til at holde vægten. Videnskabelig direktør hos Danisco, Julian Stowell, påpeger at dette ikke er et slags vidundermiddel mod fedme, men noget man kan kombinere med andre ting.

Chili, chokolade, mælk, fisk og GI

Nogle undersøgelser viser at mad med kraftige smagsstoffer som chili og chokolade tilfredsstiller hjernen hurtigere, og øger mæthedsfornemmelse. Det siges, at flere stoffer og madvarer kan have denne effekt.
chokolade-og-chili

Her er en række udsagn:
Mælk siges eksempelvis at kunne mindske tarmens fedtoptag på grund af dets høje indhold af kalcium, kroppen har dermed lettere ved at komme af med kalorier. Nogle mener at et højt kalcium indtag kan føre til vægttab på længere sigt.

Om et stærkt krydderi som chili kan føre til øget mæthed, er blevet testet i Japan, og resultater tyder på, at mad med chili har en stor betydning.

Det siges også, at fed fisk og dets fedtsyreindhold, med evnen til at øge mængden af enzymer, nedbryder dele af kroppens fedtdepoter.

Mad med lav GI (langsomme kulhydrater) giver bedre forbrænding, ifølge nogle personer.

Mange studier og holdninger peger på bestemte fødevarer og deres positive virkning på kroppens fedtforbrænding, men den begrænsede mængde af videnskabelig dokumentation gør det vanskeligt at afgøre hvorvidt bestemte fødevarer rent faktisk har egenskaber til vægttab på længere sigt.

Helene Reinbach, forsker på KVL, understreger dog, at eksempelvis chili virker appetitnedsættende og fedtforbrændende, men det kræver en vis mængde.

Det undersøges stadig hvor store mængder af de givne “fedtforbrændende” levnedsmidler, der skal til for at der opnås en betydelig effekt. 

Fedtforbrændende mad – 10 fødevarer, der angiveligt slanker

Det er selvfølgelig ikke raketvidenskab, at vi skal spise sundt og varieret for at tabe os. Mange ved eksempelvis også, at chili fx.er godt for forbrændingen, men her er nogle andre fødevarer, som du måske ikke lige var klar over kunne være godt for dig og dit vægttab!

Nogle var overraskende nye for os, så her er lidt sjov og nyttig læsning med en liste over 10 ting, som sætter skub i din forbrænding:

1. Kokosnøddeolie.
Da olien fra kokosnødder indeholder mellemkædede triglycerider (MCT). Det er nemlig fedt som din krop aller helst vil bruge som energi, og dermed ikke finder lige så attraktivt at lagre det som fedtdepot i kroppen. En undersøgelse har faktisk vist større fedttab over en 16-ugers periode, når MCT’er var indtaget i stedet for olivenolie. Olivenolie indeholder dog andre vigtige næringsstoffer, men prøv fx. at skifte til kokosolie en gang imellem i en salat eller wokret.

2. Grøn the.
Grøn the indeholder antioxidanter, der hjælper med at forbrænde fedt. Disse antioxidanter hæver dit stofskifte, så du forbrænder flere kalorier (selv når du sidder stille.. Den anbefalede mængde grøn the for en god fedtforbrænding er fire til seks kopper om dagen.

3. Eddike.
Eddike har vist sig (især æblecidereddike), at aktiverer enzymerne i din krop, der nedbryder fedt. Beviserne er dog vage, men tilhængere af eddike-diæter hævder, at æblecidereddike øger stofskiftet. Andre undersøgelser har vist, at æblecidereddike hjælper på at stabilisere blodsukkerbalancen ved at sænke det glykæmiske indeks (GI) i et måltid. Det kan hjælpe dit vægttab ved at forhindre fx. blodsukkerudsving. Endvidere modvirker eddike også gærsvampe ved at bekæmpe candida svamp, som en tilstand i kroppen, der kan give dig til lyst til sukker og kulhydrater.

4. Kaffe.
Koffein fra kaffen booster stofskiftet. Du skal dog lige huske at droppe kaffefløden, for ellers opvejer det den gode egenskaber ved koffein. Så ingen cappuccino eller latte!
kaffeboenner

5. Rosenkål.
Grøntsager såsom rosenkål, broccoli, blomkål, grønkål, rødkål og savoykål indeholder phytonutrient sulforaphane, hvilket er et stof, der stimulerer fedtbrændende enzymer.

6. Kanel.
Det velduftende krydderi kanel hjælper kroppen til at få glukose hurtigere ind i cellerne, og derfor får det niveauet af det “fedtopbevarende” hormon, insulin til at falde.

7. Rødvin.
Rødvin indeholder ligeså antioxidanter. Den vigtisgte i denne sammenhæng er resveratrol, som findes i drueskind og som er med til at hæmme produktionen af fedtceller. Men hvis du har brug for en undskyldning for at drikke vin i stedet for at spise de friske druer, så indeholder rødvin desuden calcium pyruvat, der også hjælper fedtcellerne med at forbrænde mere energi. Men som alt andet, så skal det indtages med måde, da alkohol jo ikke har en positiv virkning på kroppen.
roedvin

8. Chiafrø.
De populære chiafrø indeholder omega-3-fedtstoffer, fibre og protein, der kan hjælpe med at øge dit sktofskifte, samt sætte skub til produktionen af glukagon, som er et af kroppens fedtforbrændende hormoner.
chiafroe

9. Avokado.
Mange har fobier for avokado, da det jo er en fed frugt, men avocadoen er din fedtforbrændende ven. Det enkeltumættede fedt i avocado øger dit stofskifte ved at beskytte de energiproducerende celler fra frie radikaler. Avocadoen bidrager faktisk også til at mindske ”systemisk inflammation” og forhindrede fordømte blodsukkerstigninger, der kan få din krop til at lagre overskydende kalorier til fx. fedt.

10. Peanutbutter.
Peanutbutter (sukkerfri selvfølgelig) – ja tro det eller lad vær. Det kommer nok som en overraskelse for mange, men peanutbutter kan hjælpe dig med at tabe nogle af kiloene. Spis det med omhu og du skal KUN købe naturlig peanutbutter, gerne økologisk, som ikke indeholder tilsat sukker. Peanutbutter er fyldt med sundt, monoumættet fedt, som hjælper musklerne til at vokse og forbrænde fedt. Begræns dit indtag til tre skefulde eller mindre hver dag, men du må gerne forkæle dig selv med det.

Så måske du skal ud og handle i dag og have et par ekstra ting i indkøbsvognen 😉