Ja, det tog noget tid, men efter et par uger følte deltagerne (studerende ved det medicinske fakultet i Hannover, hvor forsøget blev udført) sig faktisk bedre tilpas under deres religiøse faste og ikke værre – som de videnskabsmænd, der gennemførte dette ramadanfaste-studie ellers havde forventet.
Men lad os nu ikke gå for hurtigt frem. Forsøgspersonerne havde meldt sig til at deltage i undersøgelsen og var ikke-tilfældigt opdelt i en fastende gruppe (FG) og en ikke-fastende (NFG) gruppe (i henhold til deres individuelle planer | Nugraha. 2016).
For at være berettiget til FG, skulle deltagerne:
- være sunde,
- være over 18 år,
- have til hensigt at faste hele ramadanmåneden,
- have fastet under ramadanen mindst én gang før,
- forstå tysk eller engelsk.
For NFG, skulle alle deltagerne opfylde kriterierne for FG bortset fra, at de ikke skulle faste.
Desuden (og det er efter min mening en skam) blev NFG-deltagerne kun vurderet på T1 og T3 i modsætning til deres medstuderende i FG, hvor deltagerne blev vurderet på fire forskellige tidspunkter:
- en uge før Ramadan (T1)
- midtvej under Ramadan (T2)
- de sidste dage af Ramadan (T3)
- en uge efter Ramadan (T4)
Figur 1: Mens deltagernes oplevelse af steg voldsomt i den tidlige fase af ramadanen, faldt den i den sidste fase, og opnåede et enestående lavpunkt i ugen efter ramadanen (dette fald mangler i beregningen af træthedssværhedsgraden, der blev ved med at falde kontinuerligt | ikke vist i figur 1).
På den anden side forbedredes deltagernes overordnede mentale sundhed, på grund af deres religiøse faste, dog uden en signifikant behandlingseffekt (Nugraha. 2016).
Desværre gør den lavere målingsfrekvens af NFG (ikke fastende gruppe) gruppen det umuligt at lave en direkte sammenlignin af udviklingen i humør og livskvalitet over tid.
Flere facts om faste:
48 timers faste gør unge vægtløftere mere aggressive og kickstarter deres parasympatiske aktivitet, samt præfrontale-cortex-relaterede kognitive funktioner, såsom mental fleksibilitet og omstillingsparathed (Solianik 2016.).
Hos unge kvinder (med en gennemsnitsalder på 25 år) leder faste til øget irritabilitet, men også til positive følelsesmæssige oplevelser af en øget fornemmelse af præstation, belønning, stolthed og kontrol (Watkins. 2016).
Desuden synes flere og flere undersøgelser at bekræfte, at de sundhedsmæssige fordele ved intermitterende faste (i dens forskellige former) ikke afhænger af vægttab (Aksungar. 2016) og omfatter en betydelig liste, der rækker langt ud over de ting Mattson et al. opsummerede grafisk i figuren nedenfor:
Flere fordele ved faste:
- Begrænset inflammation
- nedsat oxidativt stress og celleskader
- forbedret glukoseomsætning
- nedsat blodtryk
- ændring i IGF-1-niveauer
- forbedret metabolisk effektivitet
- forbedret kropssammensætning, herunder signifikant reduktion i kropsfedt og vægt hos overvægtige individer
- reduceret LDL og totalkolesterolniveau
- forebyggelse eller opbremsning af type 2-diabetes, samt en begrænsning i dens progression
- forbedret immunforsvar
- ændring i stamcellers tilstand fra sovende til selv-fornyende
- forbedret bugspytkirtelfunktion, insulin og leptin niveau samt insulin/leptin følsomhed
- normaliseret ghrelinniveau
- reproduktion af nogle af de kardiovaskulære fordele forbundet med motion
- beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme
- graduering af niveauerne for visceralt fedt
- boost af mitokondriel energieffektivitet og beskyttelse af striatale neuroner mod mitokondriel toksicitet
- eliminering af sukkertrang idet kroppen vænner sig til at forbrænde fedt i stedet for sukker
- øget produktion af humant væksthormon (HGH)
- lavere triglyceridniveauer
- forhøjet produktion af hjerne-afledt neurotrofisk faktor (BDNF)
- stimulering af neurogenese og udløsning af hjernekemikalier, der beskytter mod ændringer, der sættes i forbindelse med Alzheimers og Parkinsons sygdom
- forbedret dopaminfrigivelse i striatum, svækket aldersrelateret fald i hjerte-synaptisk terminal noradrenalin-optagelse
- dæmpning af aldersrelateret tab af kortikale dendritiske Torner
- beskyttelse mod slagtilfælde-inducerede skader på hippocampus
- hukommelsessvækkelse og iskæmisk fokal hjerneskade
- øget læring og motorisk funktion i aldringsmodeller
- langsom aldersrelateret tab af spiralganglieneuroner under aldring
og listen vil sandsynligvis blive længere i de kommende år (Uher. 2016).
Hvad de data, jeg har fremstillet i figur 1, stadig fortæller dig, er, at deltagernes træthedsfornemmelse steg voldsomt i den indledende fase af ramadanfasten og faldt til ikke-målelige niveauer i slutningen af, og en uge efter, ramadanfasten. Samtidig forbedredes deres psykiske velbefindende sig, omend ikke signifikant.
Figur 2: Humør og træthedsudvikling viser parallelle mønstre i løbet af forsøget (Nugraha 2016.).
Lignende tendenser blev observeret for forsøgspersonernes humør og træthedsniveauer, som var blevet målt ved hjælp af søvnighedsskemaet Epworth Sleepiness Scale (ESS), et selv-administreret spørgeskema med 8 spørgsmål, der vurderes på en 4-punkts skala (0-3) så man opnår en score på mellem 0 til 24, hvor en højere score indikerer, at persons gennemsnitlige træthedsniveau i dagtimerne forøges.
Tabel 1: Kropssammensætning før, under og efter Ramadan (Nugraha 2016.).
Virkningerne på deltagernes kropssammensætning er betydelig mindre. Der var ingen tydelige forskelle i nogen af parametrene på hverken T1 eller T3, når man sammenligner FG og NFG. Det skal dog siges, at måden tallene “udviklede sig på” får mig til at tvivle på nøjagtigheden af den InBody maskine (InBody 230, Model MW160, Korea) forskerne brugte.
Figur 3: Genotype-specifikke effekter af modificeret faste (samlede energiindtag <350 kcal / dag) på humøret hos 108 forsøgspersoner (Michelsen 2010.). Bemærk: Selvom TT-gruppen ikke oplevede signifikante humørstigninger, forbedredes deres humør dog til sidst - det tog bare længere tid end det gjorde for individer med CC og CT alleler.
Så hvad kan vi konkludere her? Den forhåndenværende undersøgelse viser, at der faktisk eksisterer noget folk ofte kalder en "induktionsfase", dvs. en fase, hvor din krop skal vænne sig til det nye spisemønster. Efter dette, deler ramadanfasten (= intermitterende faste fra morgen til aften) dog de samme humørforbedrende virkninger, som Michelsen, et al. (2010) og Fond et al. (2013) tilskriver længerevarende faste, der sættes i forbindelse med øget tilgængelighed af serotonin, endogene opioider og endocannabinoider i hjernen.
Hvorvidt du vil opnå disse fordele og i hvilket omfang kan dog afhænge af din individuelle gensammensætning. En undersøgelse fra 2009 af Michelsen, et al. (Se figur 3), indikerer, at din individuelle GNB3 C825T polymorfi bestemmer hvorvidt og hvor hurtigt dit humør påvirkes af faste.
Hvis du kunne lide denne artikel vil du formentlig også finde denne yderst interessant:
Periodisk faste sætter gang i dit stofskifte og er yderst effektivt til vægttab
Referencer:
● Aksungar, Fehime Benli, et al. “Comparison of intermittent fasting versus caloric restriction in obese subjects: A two year follow-up.” The journal of nutrition, health & aging (2016): 1-5.
● Fond, Guillaume, et al. “Fasting in mood disorders: neurobiology and effectiveness. A review of the literature.” Psychiatry research 209.3 (2013): 253-258.
● Mattson, Mark P., Valter D. Longo, and Michelle Harvie. “Impact of Intermittent Fasting on Health and Disease Processes.” Ageing Research Reviews (2016).
● Michalsen, Andreas, et al. “Hunger and mood during extended fasting are dependent on the GNB3 C825T polymorphism.” Annals of Nutrition and Metabolism 54.3 (2009): 184-188.
● Michalsen, Andreas. “Prolonged fasting as a method of mood enhancement in chronic pain syndromes: a review of clinical evidence and mechanisms.” Current pain and headache reports 14.2 (2010): 80-87.
● Nugraha, et al. “Effect of Ramadan fasting on fatigue, mood, sleepiness, and health-related quality of life of healthy young men in summer time in Germany: A prospective controlled study.”Appetite – Available online 24 December 2016 | In Press, Accepted Manuscript
● Solianik, Rima, et al. “Effect of 48 h Fasting on Autonomic Function, Brain Activity, Cognition, and Mood in Amateur Weight Lifters.” BioMed Research International 2016 (2016).
● Uher, Ivan, et al. “Intermittent fasting and its influence on health.” Physical Activity Review 4 (2016): 184-191.
● Watkins, Ellen, og Lucy Serpell. “The psychological effects of short-term fasting in healthy women.” Frontiers in Nutrition 3 (2016).