Vi har valgt at teste proteinpulveret på det danske marked.
Det har vi gjort for at sikre dig, at du får den kvalitet du betaler for.
I denne artikel kommer vi til at bringe en afsløring af mulig bevidst svindel med indhold, fra et kendt dansk proteinpulver brand.
Grundlæggende kan man teste for to ting, når vi snakker test af proteinpulver; den ernæringsmæssige kvalitet samt forurening (fx doping) i proteinpulver og kosttilskud. Vi har valgt kun at teste selve den ernæringsmæssige kvalitet.
Som nævnt i artiklen, så er det ikke fair at bedømme et mærke af proteinpulver ud fra blot én enkelt test. Det skyldes at naturlige variationer er forventede og acceptable i forhold til Fødevarestyrelsens lovgivning. Fx må proteinindholdet svinge +-8 g pr. 100 gram. Dvs. et mærke kan deklarere 72 g pr. 100 g og problemfrit blive testet til kun at indeholde 64 g. Proteinpulveret skal dog i gennemsnit teste til 72 %. Det samme gælder mht. fedt, protein og kulhydrat samt de enkelte aminosyrer.
Vi har derfor lavet én prøvetest og viste disse tests noget alarmerende, så testede vi igen. Dette var dog kun nødvendigt for ét brand. Men meget mere om dette nedenfor.
En vigtig note er, at indholdet af kulhydrat er residualberegnet, dvs, det der er tilbage efter der er testet for det øvrige. Derfor er samtlige mærker overvurderet. Man kan nemlig teste for enkelte typer kulhydrat specifikt, men ikke for kulhydrater som én enhed. Med andre ord skal man vide hvad man leder efter, hvis man skal teste for indholdet af kulhydrat. Vi fravalgte derfor af praktiske og økonomiske årsager at teste for kulhydrater. Det eneste man kan bruge det residualberegnede indhold af kulhydrat til, er at give et fingerpeg om indholdet af aroma, hjælpestoffer, surhedsregulerende midler som citronsyre samt fyldstoffer. Det beregnede indhold giver naturligvis også en indikation om indholdet af kulhydrater, men bare ikke et entydigt svar.
Vi har valgt at teste samtlige danske mærker indenfor proteinpulver
Viking, Bodyman, In2zym, Naturdrogeriet, Gymnordic, LinusPro, Nutramino, Maxim og Bodylab.
For at gøre sammenligningen fair har vi valgt at teste den samme variant: chokoladevarianten. Der kan ellers være betydelige variationer mellem forskellige smagsvarianter.
Naturdrogeriet har ikke en chokoladevariant, men kun en neutral udgave. De fleste af mærkerne har dog ikke en neutral udgave og vi valgte derfor alligevel at inkludere Naturdrogeriets proteinpulver, selvom det ikke gør sammenligningen helt fair – hvilket vores test også bekræfter.
Vi har valgt at teste valleproteinpulver. Dette skyldes at valleprotein, også kaldet whey, er det mest populære proteinpulver. Flere af mærkerne producerer også eksempelvis mælkeprotein, sojaprotein, æggeprotein, eller risproteinpulver, men valle er klart den mest solgte type proteinpulver på det danske kosttilskudsmarked. Endvidere ville en test af for eksempel æggeproteinpulver ekskludere flere af producenterne, der ikke har denne type protein i deres sortiment, og derved besværliggøre sammenligning på tværs af mærker. Og formålet med testen har netop været at kunne sammenligne samtlige danske producenter af proteinpulver.
Desuden er valleprotein et proteinpulver af meget høj kvalitet, hvilket er tilfældet for alle mælkebaserede proteinkilder. Det vil sige at valleprotein har et højt indhold af essentielle aminosyrer, herunder de forgrenede aminosyrer (BCAA) isoleucin, valin og leucin, hvoraf sidstnævnte er særligt vigtig for muskelopbygning. (kilde: https://www.bodylab.dk/protein/)
Det betyder at hvis der har været snyd i produktionen med valleprotein, ved fx at tilsætte billige fyldstoffer, så vil den høje proteinkvalitet forringes i meget høj grad, og man står med et kosttilskud, der virker markant dårligere end lovet. Testen viste netop at der er foregået svindel med indholdet i et af proteinpulverne, og den ernæringsmæssige værdi af dette er altså betydeligt dårligere, end deklareret på produktet.
Herunder ser du vores test af de forskellige mærker. Vi gennemgår dem én for én.
Maxim (Chocolate, LOT 54734-54735), Sample 150851997)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Viking (Chocolate, LOT 01, Sample 150851996)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede. Proteinindholdet er blandt de laveste af de testede, men det er fuldt ud deklareret på bøtten.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
In2zym (Chocolate, LOT 2C20115, Sample 150851998)
Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede, dog ligger fedtindholdet faktisk bemærkelsesværdigt langt under det deklarerede.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Naturdrogeriet (Neutral, LOT 458, Sample 150833805)
Dette er et proteinpulver uden tilsat kakaopulver, sødestoffer og aromaer, hvilket derfor burde teste højest i forhold til proteinindhold. Det bekræfter testen også. Som skrevet, er det naturligvis ikke fair at teste et neutralt proteinpulver op imod et med chokolade. Der er intet at bemærk herudover.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Gymnordic (Chocolate Deluxe, LOT 2638980245, Sample 150833806)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede. Proteinindholdet er blandt de laveste af de testede, men det er fuldt ud deklareret på bøtten.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
LinusPro Nutrition (Chocolate, LOT 17656, Sample 150833807)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Bodylab (Double Chocolate, LOT 10915, Sample 150833810)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Nutramino (Delicious Chocolate, LOT 0743836, Sample 150833809)
Her er intet at bemærke. Indholdet stemmer rigtigt godt med det deklarerede.
Konklusion: Produktet er 100 % godkendt!
Bodyman (Chocolate, LOT BBDC540804, Sample 150833808)
Proteinpulveret fra Bodyman viste en afvigelse i vores prøvetest og vi foretog derfor en yderligere test for at fastslå om det var tale om en reel afvigelse.
Proteinpulveret fra Bodyman viste et ca. 10 gange så højt indhold af aminosyren glycine som deklareret. Ved en så høj afvigelse af aminosyreindholdet fra det deklarerede, må vi desværre konstatere, at vi har at gøre med amino acid spiking.
Amino acid spiking betyder at der er tilsat store mængder ekstra aminosyrer (glycine i dette tilfælde) for at sænke produktionsomkostningerne så det kan sælges billigere, men holde proteinindholdet højt. Disse aminosyrer er værdiløse i forhold til proteinpulverets kvalitet. Typisk bruges glycine eller glutamine til amino acid spiking. Dette skyldes at disse 2 aminosyrer koster ca 1/4 del af almindelig WPC (Whey protein koncentrat). I dette konkrete tilfælde, betyder det at 10 % af proteinpulveret du spiser, er af så ringe kvalitet, at din krop omdanner det til sukker og lader det indgå i din energibalance, hvor det såfremt det ikke bliver forbrændt indgår i novo lipogene (dannelse af fedt). Med andre ord: Du får markant mindre protein end du regner med og mere sukker. For at uddybe lidt, så er glycine en ikke essentiel aminosyre. Har kroppen brug for glycine, kan den danne det ud fra andre aminosyrer. Som mennesker har vi brug for en helt bestemt type aminosyre profil, og får vi for meget af en aminosyre, bliver det ikke brugt som byggesten i kroppens celler, men i stedet omdannet til sukker og dernæst fedt.
Amino acid spiking er særligt alvorligt af to årsager. Dels har producenten (Bodyman) ikke deklareret det på deres etiket og dels så er det denne tilsætning alvorlig rent fødevarejuridisk, da man højest må tilsætte 30 mg til proteinpulver og andre fødevarer. Begge vores tests viser, at der er tilsat ca. 1000 % ekstra glycine end der normalt er deklareret per 100 gram Whey protein koncentrat, hvilket svarer til over 250 gange det niveau fødevarestyrelsen tillader per 100 gram proteinpulver.
Konklusion: På baggrund af vores to tests, må vi desværre konstatere at afvigelsen i Bodymans proteinpulver er så signifikant, at der kan konstateres bevidst snyd i form af amino spiking. Derfor er produktet er ikke godkendt.
Kan man kåre en vinder?
Vi kan ikke udpege en konkret vinder i kvalitet på baggrund af vores tests, men vi kan blåstemple 8 ud af de 9 testede mærker. Herefter op til dig som forbruger at vurdere hvilket mærke du ønsker at købe. Vi anbefaler at du kigger på parametre, såsom smag, pris samt tillid til at mærket ikke indeholder fx dopingstoffer.
Vi er ikke færdige endnu
Vores næste test af proteinpulver vil omfatte renheden mht. dopingstoffer. Denne forventer vi at offentliggøre i foråret 2016 og vil foruden de danske mærker omfatte en lang række udenlandske mærker. Foregående tests har vist store problemer på dette område, så det er en alvorlig problematik, som vi glæder os til at dykke ned i og sørge for at får hvad I har betalt for – og hverken mere eller mindre end det.
Inden udgangen af 2015, så har vi også vores næste store test af proteinbarer samt BCAA (både pulver og kapsler) klar. Uden at afsløre for meget, så viser vores foreløbige tests, at I bør følge med i særligt en af disse to tests også.
Kommentarer fra de forskellige Brands
Inden vi publicerede denne artikel, har vi taget kontakt til samtlige af de testede mærker, og givet dem lejlighed, til at komme med en udtalelse i forhold til den store proteinpulvertest 2015
Bodylab.dk – Rasmus Thorup:
“Vores varemærke er proteinpulver af høj kvalitet og derfor er vi glade for at se det dokumenteret eksternt, selvom vi naturligvis også tester vores proteinpulver internt, for at sikre kvaliteten lever op til det lovede. Vi er kede af at se der foregår snyd; der er hård konkurrence i kosttilskudsbranchen og derfor mange brodne kar. Det er af samme grund vi producerer vores kosttilskud selv og i Danmark under kontrollerede forhold, så vores kunder får hvad de har betalt for.“
GetBig.dk – Nikolaj Kongerslev:
“Vi er glade for at en uafhængig test bekræfter at der er det i vi skriver. Vi arbejder for tiden på at få proteinindholdet højnet i vores chokolade variant uden at det går ud over vores gode smag. Det vigtigste for os er dog at smagen er i top og der vil vi gerne gå et par % ned i proteinindhold. Kunden får jo samme effekt om det er 70g eller 75g protein per 100g, han skal bare tage en smule mere af den med et lavere proteinindhold og så får han samme mængde protein.”
Bodyman.dk – Thomas Pedersen:
“Vi er chokerede over disse testresultater og vi har valgt at fjerne al proteinpulver fra vores webshop og vores fysiske butikker, mens denne sag bliver udredet.
Vores producent, vores egen fødevarekonsulent samt fødevaremyndighederne er kontaktet med henblik på at håndtere denne sag korrekt.
Vi har desuden bestilt egen analyse af proteinpulveret, men indtil vi har resultatet af denne, vil der ikke blive solgt mere proteinpulver under Bodyman brand.
Dette er en sag der ligger os utroligt meget på sinde og som vi er meget kede af at stå i uanset udfaldet. Viser det sig at de udførte tests er retvisende, kan vi dog fuldt ud dokumentere, at det er vores underleverandør, der har gjort dette på egen hånd og helt og aldeles uden vores kendskab.
Venlig hilsen/Best Regards
Thomas Pedersen
Direktør”
Gymnordic.dk – Anders Nielsen
“Thanks for allowing us to comment on this test. Kosttilskud.dk seem to have tested GN Nutrition 100% WHEY PURE PROTEIN before our improved version was launched. You may find the new version here: gymnordic.com/100-whey.html. We are not surprised GN NUTRITION passed the test. We Guarantee Quality of our product and we test every single batch. We never cheat on the label claims and we invest a lot of money in making not only a product that works above expectations but also taste GREAT!
Working with production we are surprised this many brands passed the test in Denmark. This is a good indication of a high quality demand in Denmark. Similar test in other countries (UK/US) usually show worse results, which is why tests like the one you have provided are of great importance to the consumer. After all consumer safety is the most important factor for Gymnordic.com.
I hope you will repeat this kind of test soon.
Best Regards – Anders Nielsen”
Kosttilskud.dk tilføjer:
Bodyman.dk har endvidere lagt en officiel udtalelse på deres hjemmeside HER , og Kosttilskud.dk bekræfter at Bodyman.dk har fjernet deres proteinpulver fra deres webshop.
Herunder kan du downloade rapporterne fra vores test:
Download Dokumentations Rapporter:
style=”display:block”
data-ad-client=”ca-pub-5860640503149483″
data-ad-slot=”9178150648″
data-ad-format=”auto”>