BMI (Body Mass Index) er et tal beregnet ud fra en ligning og hjælper specialister med at afgøre om en person ligger inden for et sundt vægtinterval. BMI skalaen blev indført som et hurtigt alternativ, der kunne anvendes til estimering af sundhedsrisikoen. Ligningens to eneste uafhængige variabler er vægt og højde.
Antagelsen er, at en person med overskydende fedt udsætter sine organer og væv for ekstraordinært stress og derved er mere tilbøjelig til at udvikle skader og sygdomme.
Det er en meget almindelig anvendt metode til estimering af hvorvidt personer er overvægtige eller undervægtig. Ligningen sammenligner personernes vægt med deres højde ved at dividere vægten (udtrykt i kilogram) med kvadratet af højden (udtrykt i meter). 
En person med et BMI på under 18,5 betragtes som undervægtig, et BMI på mellem 18,5 og 25 indikerer en fornuftig vægt, mens et BMI mellem 25 og 30 kendetegner en overvægtig person. Et BMI på over 30, 35 og 40 kendetegner typisk personer, som lider af hhv. fedme, sygeligt fedme og ekstrem fedme.
BMI ligningen lyder:
Ovenstående ligninger anvender, som tidligere nævnt vægt- og højdeenhederne hhv. kg (kilogram) og m (meter).
BMI testen har dog store begrænsninger, hvorfor den kun bruges som en generel pejlesnor til estimering af sundhedsgraden. Der er mange situationer, hvor anvendelsen er BMI er uegnet, herunder hos følgende grupper:
- Gravide
- Amputationspatienter
- Atleter
- Babyer
- Ældre
Specialister, der beskæftiger sig med disse særlige grupper af mennesker vil sjældent anvende BMI testen med henblik på en vurdering af deres sundhedstilstand. Dette skyldes primært at:
- En højgravid kvinde vil være tungere end normalt, dels på grund af vægten af hendes ufødte barn og dels på grund af fostervæsken, som omgiver barnet.
- En amputationspatient vil ofte veje meget mindre som en følge af den amputerede legemsdel. Dette vil nedsætte personens vægt, hvilket vil frembringe et tal, der indikerede at patienten var meget undervægtig.
- Atleter er generelt meget muskuløse og muskler er tungere end fedt. Af denne årsag kan en atlet være meget tungere end hvad er normalt for højden. Uden at tage højde herfor vil personens BMI indikere fedme.
- Babyer har store naturlige fedtdepoter. Disse skal sikre babyen et kuldeisolerende og nærende lag og udgør derfor ingen sundhedsrisici.
- Ældre mennesker lider ofte af muskelatrofi, hvilket kan have en stor indflydelse på deres vægt. Hvis fejlfortolket, kan det resultere i at personen betragtes som værende ved dårligt helbred. I virkeligheden er muskelatrofien blot en naturlig konsekvens af at blive ældre.
Der findes mange alternative metoder, som kan estimere ovenstående gruppers fysiske velvære, herunder måling af fedtprocenten, talje til hofte forholdet, måling af legemets omkreds og måling af knogletykkelse.
Dette område, som betegnes Kinanthrometri, udgør det område af videnskaben, som omhandler kropslige målinger. En personlig træner eller personalet i et fitness center vil, sammenlignet med BMI, være i stand til at give dig en langt bedre og mere præcis fysisk vurdering af din kropslige sundhedstilstand. Det er vigtigt ikke at lade sig hænge op på statistikken, men de kan udstyre dig med et en konsekvent reference, når du skal vurdere din progression.
Hvis du er utrænet (dvs. du ikke træner regelmæssigt) og ikke falder ind i nogle af de ovenstående kategorier, så kan du anvende BMI som et udgangspunkt til vurdering af din løbende sundhedstilstand.