kosttilskud.dk

 

7 simple metoder til naturlig tandblegning hjemme


I 2015 brugte alene amerikanerne over 11 milliarder dollars på tandblegning, herunder over 1,4 milliarder dollars på gør-det-selv-tandblegningsprodukter (1).
Der er masser af produkter til tandblegning hjemme at vælge imellem, men de fleste blegningsprodukter indeholder kemikalier, som mange mennesker er betænkelige ved at bruge.

Hvis du vil have hvidere tænder, men også ønsker at undgå kemikalier, så vil denne artikel komme med forskellige alternative muligheder, der både er naturlige og sikre til tandblegning.

Hvad er det, der får tænder til at blive gule?

Der er flere faktorer, der får tænder til at blive kedelige og miste deres hvide glans. Visse fødevarer kan eksempelvis misfarve emaljen, hvilket er det yderste lag på dine tænder. Derudover kan ophobning af plak på dine tænder, få dem til at se gule ud. Denne type misfarvning kan normalt behandles med regelmæssig tandrensning og brug af blegemidler.

tandblegning hjemme før og efterNedenfor finder du 7 enkle metoder til naturlig tandblegning:

1. Naturens egen: Aktivt kul

Kul er et relativt nyt fænomen, når man snakker om tandblegning, men er blevet yderst populært. Aktivt kul tandpasta er vitterligt “det nye sort”! Og det er ikke uden grund. Aktivt kul tandpasta er et 100% kemikaliefrit produkt, der også er uden tilsætningsstoffer. For at opnå hvidere tænder med aktivt kul skal børste dine tænder i kullet. 

Aktivt kul modviker:
– Misfarvninger på tænderne.
– Plak og bakterier i munden.

Aktivt kul


Hvordan virker aktiv kul?

Aktivt kul kan bruges til enormt mange ting. Dét aktivt kul er mest kendt for, er at fjerne giftstoffer og urenheder i kroppen. Det har været brugt i mange år på sygehuse til at afhjælpe blandt andet forgiftninger i kroppen.
Nu er det tændernes tur til at nyde godt at det aktive stof. Fugt din tandbørste og dyp den forsigtigt i det aktive kul. Børst godt og gentag indtil det ønskede resultat opnåes.

2. Prøv “oilpulling”

Oliepulling er et traditionelt indisk middel, brugt til at forbedre mundhygiejne og fjerne giftstoffer fra kroppen.

Fremgangsmåden går ud på, at man bevæger olie rundt i munden for at fjerne de bakterier, der kan blive til plak og få dine tænder til at se gule ud (2). Traditionelt bruger inderne solsikke- eller sesamolie til oilpulling, men alle olier kan i princippet bruges. Kokosolie er et populært valg, fordi det har en behagelig smag og i tilgift har mange andre sundhedsfremmende kvaliteter. Kokosolie har også et højt indhold af laurinsyre, der er kendt for sin evne til at reducere inflammation og dræbe bakterier (3, 4, 5, 6).

Enkelte undersøgelser har vist, at daglig oilpulling effektivt reducerer bakterier i munden, og dermed også plak og tandkødsbetændelse hvilket vil fremme tandblegning. (Gingivitis) (3, 7, 8).

Streptococcus mutans er en af ​​de primære bakterietyper i munden, som forårsager plak og gingivitis. En undersøgelse har vist, at daglig rensning med sesamolie reducerer streptococcus mutans betydeligt i spyttet, bare i løbet af en uge (8).

Der findes desværre ingen videnskabelige undersøgelser, som kan bevise, at oilpulling kan blege dine tænder. Men det er en risikofri praksis og absolut værd at prøve. Mange mennesker hævder, deres tænder er blevet hvidere og lysere efter regelmæssig oilpulling. Fremgangsmåde: Kom 1 spiseskefuld kokosolie i munden, skub olien rundt på og imellem dine tænder. Kokosolie er fast ved stuetemperatur, så du skal måske vente et par sekunder til den smelter. Fortsæt med at skubbe olien rundt i munden i 15-20 minutter. Når du spytter kokosolien ud, er det en god idé at gøre det i toilettet eller papirkurven, da den kan vende tilbage sin faste form og stoppe dine afløb. I modsætning til mange andre tandblegningsmetoder, udsætter oilpulling ikke dine tænder for syre eller andre ingredienser, der nedbryder emaljen. Det betyder, at man risikofrit kan gøre det dagligt.

3. Børst med bagepulver

Bagepulver har naturlige blegende egenskaber, hvilket er årsagen til, at det er en populær ingrediens i kommercielle tandpastaer. Det er et mildt slibemiddel, der kan hjælpe med at fjerne overfladebelægninger fra tænderne. Derudover skaber bagepulver et basisk miljø i munden, som forhindrer bakterier i at vokse (9). Dette er ikke et middel, der vil blege dine tænder fra den ene dag til den anden, men du bør på sigt kunne se en forskel på dine tænder. tandblegning med bagepulverVidenskaben har endnu ikke bevist, at børstning med ren bagepulver vil blege dine tænder, men flere undersøgelser viser, at tandpasta med bagepulver har en betydelig blegende effekt. En undersøgelse har vist, at tandpastaer, der indeholder bagepulver, er væsentligt mere effektive, når det handler om at fjerne gule belægninger fra tænderne, end standardtandpastaer uden bagepulver.Jo højere koncentration af bagepulver, jo større effekt på tandblegning (10).

Desuden har en gennemgang af fem undersøgelser vist, at tandpastaer, der indeholder bagepulver, er bedre til at fjerne plak fra tænderne end tandpastaer uden bagepulver (11).

Fremgangsmåde: Bland 1 teskefuld bagepulver med 2 teskefulde vand og børst tænder med pastaen. Det kan du gøre et par gange om ugen.

4. Brug hydrogenperoxid (Brintoverilte)

Hydrogenperoxid er et naturligt blegemiddel, der også dræber bakterier i munden (12). Faktisk er hydrogenperoxid blevet anvendt i årevis til at desinficere sår, på grund af dens evne til at dræbe bakterier. brintoverilte som tandblegning Mange kommercielle blegningsprodukter indeholder hydrogenperoxid, dog i en meget højere koncentration end den du skal bruge. Desværre, findes der ikke undersøgelser, der viser effekten af ​​skylning eller børstning med hydrogenperoxid alene, men flere undersøgelser har analyseret kommercielle tandpastaer, der indeholder peroxid. En af undersøgelserne viste, at en tandpasta, der indeholdt bagepulver og 1 % hydrogenperoxid førte til væsentligt hvidere tænder (13).

En anden undersøgelse viste, at børstning to gange om dagen med en kommerciel tandpasta, der indeholder bagepulver og peroxid, førte til 62 % hvidere tænder efter seks uger (14).

Der er imidlertid nogle sikkerhedsspørgsmål vedrørende brug af hydrogenperoxid. Mens stærkt fortyndede koncentrationer synes uskadelige, kan kraftigere koncentrationer eller overforbrug forårsage tandkødsirritation og isninger i tænderne. Man har også mistanke om, at høje doser kan fremkalde kræft, men det er ikke blevet bevist (15, 16, 17, 18, 19).

En måde at bruge hydrogenperoxid på er som mundskyl, inden du børster dine tænder. Sørg for at du bruger en 1,5 % eller 3 % opløsning for at undgå bivirkninger. Den mest almindelige koncentration af hydrogenperoxid, der kan fås på apotek, er en 3 % opløsning. Du kan nemt fortynde denne koncentration til 1,5 % ved at blande lige dele peroxid og vand. Man kan også blande hydrogenperoxid med bagepulver og lave en tandpasta. Bland 2 teskefulde hydrogenperoxid med 1 teskefuld bagepulver og børst forsigtigt dine tænder med blandingen. Brugen af denne hjemmelavede tandpasta bør begrænses​​ til nogle få gange om ugen, da for hyppig brug kan nedbryde din tandemalje.

5. Æblecidereddike

Æblecidereddike er blevet brugt i århundreder som et desinfektionsmiddel og et naturligt renseprodukt. Eddikesyre, som er den vigtigste aktive ingrediens i æblecidereddike, dræber effektivt bakterier. Den antibakterielle egenskab af eddike er det, der gør den anvendelig til rengøring af munden og blegning af dine tænder (20, 21, 22, 23). ablecider eddike til tandblegning En undersøgelse af tænder hos køer viste, at æblecidereddike har en blegende effekt. Men de opdagede samtidigt, at eddike kan blødgøre tænderne (24). Eddikesyren i eddiken kan være med til at nedbryde tand-emaljen. Af denne grund, bør du ikke bruge æblecidereddike hver dag. Du bør også begrænse ​​tidsrammen for, hvor længe æblecidereddiken er i kontakt med dine tænder (25).

For at bruge det som en mundskyl, skal den fortyndes med vand og skubbes rundt i munden i flere minutter. Sørg for at skylle munden med rent vand bagefter.

6. Hvidere tænder med frugt og grøntsager 

En kost, der er rig på frugt og grøntsager, kan være godt for både din krop og dine tænder. Selvom de ikke skal ses som en erstatning for at børste tænder, kan sprøde, rå frugter og grøntsager gnubbe plak af, mens du tygger. Især jordbær og ananas hævdes at kunne blege dine tænder.

Jordbær

Blegning af tænderne med en blandingen af jordbær og bagepulver er et naturligt middel, der er blevet gjort populære af berømtheder. Fortalere for denne metode hævder, at æblesyren i jordbær vil mindske misfarvning af tænderne, mens bagepulver vil fjerne plak. Men denne metode møder forbehold hos videnskaben. Mens jordbær kan exfoliere dine tænder og få dem til at synes hvidere, kan de næppe trænge igennem plak. En nylig undersøgelse viste, at en blanding af jordbær og bagepulver gav meget lidt farveændring i tænderne, sammenlignet med kommercielle blegningsprodukter (26).

Hvis du beslutter dig for at prøve denne metode, bør du begrænse brugen til et par gange om ugen. Trods undersøgelser, der viser, at tandpasta af jordbær og bagepulver har en minimal effekt på tandemaljen, kan overdreven brug forårsage skade (27, 28).

Fremgangsmåde: Mas et friskt jordbær, bland det med bagepulver, og børst dine tænder med blandingen. Ananas Nogle hævder, at ananas kan blege tænder. En undersøgelse har vist, at en tandpasta, der indeholder bromelain, et enzym, der findes i ananas, er betydelig bedre til at fjerne tandbelægninger end en standard tandpasta (29). Der er dog ingen beviser for, at man kan opnå samme virkning ved bare at spise ananas.

7. Almindelig ​​tandbørstning og tandtråd

Mens nogle former for misfarvning kommer naturligt med alderen, skyldes en stor del af tilfældene ophobning af plak. Undervurder ikke værdien af regelmæssig tandbørstning og brugen af tandtråd. Almindelig vedligeholdelse og regelmæssig myndhygiejne kan hjælpe dine tænder til at forblive hvide idet du reducerer de bakterier i munden, der danner belægningerne. 

Tandpastaen du børster med gnubber forsigtigt belægninger af dine tænder, og tandtråd fjerner nogle af bakterier, der fører til plak. Derudover kan regelmæssige tandrensninger hos tandlægen også hjælpe med at holde dine tænder mere rene og hvide.

tandbørstning og tandtråd for tandblegning

Forebyg misfarvninger – før de sker

Dine tænder gulnes naturligt i takt med at du bliver ældre, men der er nogle ting, du kan gøre for at forhindre misfarvning af dine tænder. Begræns indtag af fødevarer og drikkevarer, der misfarver. Kaffe, rødvin, sodavand og mørke bær er berygtede for misfarve tænder. Det betyder ikke, at du er nødt til helt at undgå dem, men du bør begrænse den ​​tid, de er i kontakt med dine tænder. Hvis det er muligt, drik de farverige drikkevarer med et sugerør for at forhindre, at væsken får direkte kontakt med dine tænder. Derudover kan du børste dine tænder hurtigt efter indtagelse af en af ​​disse føde- eller drikkevarer for at begrænse deres påvirkning af farven på dine tænder. Undgå rygning og skråtobak, der begge kan misfarve dine tænder.

Begræns Sukkerindholdet i din kost Hvis du vil have hvidere tænder, så skær ned på dit sukkerindtag. En kost med et højt sukkerindhold fremmer væksten af ​​Streptococcus mutans-bakterier, den bakterietype, der primært er årsag til plak og gingivitis (30, 31).

Så hvis du spiser sukkerholdig mad, er det en god idé at børste dine tænder hurtigt, efter du har spist. Få masser af Calcium i din kost I visse tilfælde skyldes misfarvning af tænderne, at emaljen er slidt eller ætset væk, så dentinen (der er gul) skinner igennem. Derfor vil alt, hvad du gøre for at styrke emaljen på dine tænder, hjælpe med at holde dem hvide. Calciumrige fødevarer, såsom mælk, ost og broccoli, kan hjælpe med at forhindre din tandemalje i at erodere (32).

Andre metoder, til tandblegning der ikke er dokumenterede

Der findes et par andre naturlige tandblegningsmetoder, som er dokumenterede effektive og sikre. sikre. Her er nogle af disse metoder til tandblegning:

  • Aktivt kul: Børstning med pulveriseret kul trækker angiveligt giftstoffer fra munden og fjerner belægninger fra tænderne.
  • Kaolinler: Fortalere for denne metode hævder, at børstning med ler hjælper med at fjerne belægninger fra tænderne.
  • Frugtskræller: At gnubbe appelsin-, citron- eller bananskræller på dine tænder hævdes at gøre dem hvidere.

Fortalere for disse metoder hævder, at de gør tænderne betydeligt hvidere.
Kunne du tænke dig at prøve aktivt kul til tandblegning så anbefaler vi: 

Opsummering

Der findes flere naturlige metoder til at gøre dine tænder hvidere. De fleste af dem fungerer ved forsigtigt at fjerne belægninger fra dine tænder. Mange tandlæger tilbyder dog behandlinger til tandblegning med midler, der er langt kraftigere end de naturlige.

De omfatter afblegningsmidler, der kan være mere effektive i forbindelse med kraftig misfarvning af tænderne.   OBS: Nogle gange ser tænder gule ud, fordi den hårde emalje er eroderet væk, så dentinen afsløres nedenunder. Dentin er det naturlige gule knoglevæv, der ligger under emaljen. Er emaljen eroderet, kan tænderne ikke bleges.